Tidligere ambassadører

Tidligere ambassadører

12036461_1359066730875584_9096109509188164781_n

Butikchef Dennis K Hansen udnævnt til EGU-Ambassadør 2015fra Netto på Østre Alle i Slagelse. Borgmester Sten Knuth overrakte blomster, gaver samt messingskilt til opsætning i butikken, med indskriften EGU-Ambassadør, der var taler, journalister, boblevand samt Jordbær. Held og lykke fremover Jonas, godt gået og tak til Netto og Dennis for et fremragende samarbejde.


maler_Greyscale
Sanne Vedel Peitersen fra Special Center Øst blev på årets SUK festival  2013,
udnævnt til ambassadør for erhvervsgrunduddannelsen.
Hvert år udnævnes en virksomhed og person som har gjort en særlig indsats.
“Der er heldigvis rigtig mange som gør en stor indsats, når valget faldt på Sanne Peitersen skyldes det at hun og arbejdspladsen har været en ekstraordinær god praktikvært for vores erhvervsgrunduddannelses elever.
Mødt dem på en positiv og tillidsskabende facon, og støttet dem i deres videre uddannelsesforløb.”
udtaler Gert Møller som er ansvarlig for EGU i Slagelse kommune.

Vejlederne der beslutter hvem prisen skal gå til, var ikke i tvivl om hvem der skulle have udnævnelsen i år.
“Flere af den slags. Respekt.”


I forbindele med SUK festivalen blev indehaveren af butikken Damborg Isenkram, Brian Grevelund hyldet fra den store scene. Firmaet har gjort en særlig og ekstraordinær indsats for at ansætte unge Erhvervsgrunduddannelses-elever.

Gert Møller fra Korsør ProduktionsHøjskole, som på vegne af Slagelse kommune står for EGU-uddannelse sagde i begrundelse: Brian Grevenlund er gået i spidsen for at støtte at alle unge får mulighed for en uddannelse. I vores område har vi behov for alle parter arbejder sammen om denne opgave, kommunen, virksomhederne og uddannelsesinstitutioner.

På dette felt har du været forbilledlig, du har taget unge som ikke har passet ind i det ordinære uddannelsessystem, og med din og din virksomheds særlige facon har i formået at give den enkelte unge en ny chance, og derfor udnævnes du som EGU ambassadør.

Hvorefter Brian Grevelund fik overrakt et messing skilt med den ny ” titel”, og en buket blomster.


I 2014 blev Korsør Vulkanisering, ved Erik Kolvig-Raun, udnævnt til ambassadør.

Ambassadør for EGU-Slagelse, som er en erhvervsgrunduddannelse for unge.

Gert Møller fra EGU-slagelse udtaler ”Udnævnelsen af Korsør Vulkanisering, og dens ejer, er fordi de har været med helt i front , når det handler om at ansætte elever, og give unge som ikke går den direkte uddannelsesvej en chance.” og tilføjer Gert Møller ” Det er helt nødvendigt med et tæt samarbejde mellem Slagelse kommune, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet når vi skal sikrer praktikpladser til de unge, og her er et firma som har givet et flot bidrag til den indsats” .

Med udnævnelsen fulgte kaffe og kage til medarbejderne, samt et messingskilt der monteres i virksomheden, som udtryk for anerkendelse af indsatsen, samt en påmindelse om at Ambassadør for EGU også betyder, at man via sit netværk skal udbrede og understøtte at flere virksomheder benytter EGU.

Samtidig blev der overrakt et uddannelsesbevis til Klaus Hvid, som nu har afsluttet EGU – uddannelsen i firmaet, og som herefter er fastansat i Erik Kolvig-Rauns afdeling i Slagelse.
EGU-vejleder, Randi Fuglsang gav udtryk for ” vi er konstant på ”jagt” efter praktikpladser til EGU elever, indenfor så godt som alle områder. Firmaerne skal betale hvad der svarer til 1 års lærlingeløn, men kan modtage tilskud til lønnen. Det hjælper vi med, det er bare et spørgsmål om at ringe 58350909 og spørge efter EGU” .